» Nyheder

Nyhed



Til Område 8 og ledsager

04-09-2018

Reminder:


Endnu engang vil det glæde Område 8’s bestyrelse at tilbyde en tur i teatret.

 

Fredericia Teater
Denne gang bliver det Fredericia Teater, som ligger i Prinsessegade 29 i Fredericia.

Teatret har siden 2011 udelukkende opsat musicals, der aldrig før er spillet professionelt i Danmark, og er kendt for andre Disney musicals – heriblandt Aladdin, Den lille Havfrue og Klokkeren fra Notre Dame.

Flere af disse Disney musicals er efterfølgende blevet genopsat på Det kongelige Teater i København.

 

 

Tarzan
Nu er det Tarzan, der kommer på plakaten. Tarzan kræver vel næppe den helt store præsentation, men lidt alligevel.

 

 

Tarzan er ved at være en ældre herre. Han blev skabt af Edgar Rice Burroughs i 1912, hvor første bind ”Tarzan, abernes konge” udkom, og serien fortsatte til forfatterens død i 1950.

 

 


Både under 1. og 2. verdenskrig blev der skrevet romaner, hvor Tarzan både optræder på engelsk og amerikansk side.

 

 

Ligeledes er der lavet en del filmatiseringer, hvor udgaverne med Johnny Weissmuller som Tarzan nok er de mest kendte. Senere - i 1999 - producerede Disney en animationsfilm under navnet Tarzan, som var direkte baseret på Burroughs romaner.

 

 

Så glæd jer til at opleve Tarzan med musik og tekst af den syvdobbelte Grammy-modtager, Phil Collins!

 

 

Progam

Lørdag den 3. november 2018
Fra kl. 13.00     Indtjekning på Fuglesangcenter, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
kl. 17.00    Middag på Fuglesangcenter
kl. 18.45    Afhentning med bus til teatret
kl. 19.30    Musical Tarzan – herefter serveres en drink i baren
kl.         ?    Afhentning med bus tilbage til Fuglesangcenter

 


Søndag den 4. november 2018
Fra kl. 07.00     Morgenbuffet og hjemtur

Pris pr. par i dobbeltværelse        kr. 2.386,-
Tillæg for enkeltværelse        kr.    200,-

Transport til Fredericia skal I selv sørge for, men måske kan lauget lave en form for fælles transport. Når tilmeldingen er i hus, kan I få en kopi af deltagerlisten.

 


Tilmelding
Senest den 8. oktober 2018 til sekretariatet, la@malermestre.dk eller på tlf. 3263 0370.
Ved tilmelding indbetales beløbet til konto nr. 0693 000 240 33 82.

 

 

Tilmelding er først gældende, når indbetalingen kan registreres!

 


På glædeligt gensyn
Område 8

Lollands Malerlav    Næstved Malerlaug    Bornholms Malerlaug
Jesper Hørberg    Anne Lise Jensen    Brian Kofod


Nykøbing F Malerlaug    Vordingborg Malerlaug
Jannik Lysholm    Birthe Olsen

 

 

Nyheder