» Nyheder

Nyhed



Vær opmærksom i forbindelse med armering og spartling af gipsplader

24-11-2016

Danske Malermestre har erfaret, at der i flere tilfælde er blevet solgt papirstrimler og spartelmasser, der ikke opfylder malerfagets normer og kravet til fagligt korrekt gipsarbejde, som det står i pjecen ”Hvor går grænsen”. Det til trods for, at der på spandene står, at produktet er egnet til spartling af gipsplader.

 

I henhold til pjecen skal der anvendes spartelmasse, som skal have en deklareret bøjebrudsstyrke og sammenhængsstyrke på min. 300 N. Det er leverandøren af spartelmassen, som skal dokumentere dette forhold skriftligt. F.eks. via produktdatablade.

 

Danske Malermestre skal derfor opfordre medlemmerne til at sikre, at leverandøren af spartelmassen skriftligt dokumenterer dette forhold, da anvendelsen af ikke-godkendte produkter kan medføre meget høje omkostninger i forbindelse med udbedring, da man som entreprenør herved ikke opfylder kontraktgrundlaget.

 

Så husk skriftlig dokumentation for, at den anvendte CE- mærkede spartelmasse har en deklareret styrke på mindst 300 N, inden I går i gang med spartling og armering af gipsplader.

 

 

Nyheder