» Nyheder

Nyhed



Få hjælp til at ansætte flygtninge i IGU

22-11-2016

Som bekendt har regeringen indført en forsøgsperiode over tre år med IGU, Integrationsuddannelse for flygtninge.


Men hvad er det egentlig og hvad koster det?


IGU varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.
Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse (EGU).


Der udbetales en bonus på 20.000 kr. til en virksomhed, der ansætter en udlænding senest 1 år efter, at dennes opholdstilladelse er meddelt. Beløbet udbetales efter 6 måneders ansættelse og igen efter 12 måneders ansættelse.


Der udbetales en bonus på 15.000 kr. til en virksomhed, der ansætter en udlænding mere end 1 år efter, at dennes opholdstilladelse er meddelt, og senest 2 år efter at opholdstilladelsen er meddelt. Beløbet udbetales efter 6 måneders ansættelse og igen efter 12 måneders ansættelse.


Da malerfaget har særlige aftaler vedr. løn til denne type praktikstillinger, anbefaler vi, at du kontakter Niels Håkonsen, inden du indgår aftalen med udlændingen og kommunen.


Afdelingschef for uddannelse Niels Håkonsen kan kontaktes på tlf.: 3263 0370 e-mail: nh@malermestre.dk.

 

Nyheder